Til syge og værdigt trængende …

At være malermester – endsige malersvend – var noget, de færreste blev rige af – dér tilbage i 1700-årene.

Desto større plads indtager beretningen om Christian Peter Getreuer – født i 1710 i København, men ud af en stor og betydningsfuld malerslægt fra Odense.

Det var vel så godt som naturgivent, at den unge Christian Peter skulle gå i sin faders fodspor, men begyndte dog som kunstmaler. En ”almindelig” malerforretning har formentlig betalt sig bedre, og takket være gode forbindelser fik han adskillige opgaver på slotte og offentlige bygninger.’’

I 1749 modtog han udnævnelsen til kgl. hofmaler.

Dén triste skæbne overgik ham og hans hustru, Marie Thomasdatter Riis, at de ikke fik levedygtige børn. Derfor testerede parret deres ikke så få midler til de Getreuerske Stiftelser. I fundatsen er opremset et antal støtteberettigede, herunder naturligvis slægten efter stifterne. Stiftelserne – i dag benævnt Det Getreuerske Legat – har igennem flere generationer været administreret af Københavns Malerlaug.

Christian Peter døde i 1780 og blev begravet i Helligaandskirken, hvor man endnu kan opleve hans epitafium.

Første side i Christian Peter Getreuer og hustru Marie Thomasdatter Riis’ fundats for de Getreuerske Stiftelser.
© KØBENHAVNS MALERLAUG 2024